Kan jeg stadig bruge min VGA-skærm?

Jeg har en gammel skærm, som jeg er glad for. Den vil jeg gerne bruge med min nye pc, men problemet er, at skærmen kun kan forbindes med et VGA-kabel – og min nye computer har ingen VGA-udgang, kun HDMI. Hvordan gør jeg så for at få skærmbilledet fra pc’en over på min skærm?

Få svaret her:

Du skal investere i en HDMI-til-VGAadapter som den viste på fotoet herunder. Den koster mellem 100 og 200 kroner. Sæt din skærms VGA-kabel i adapteren, og sæt kabel-enden af adapteren i computerens HDMI-port. VGA-teknologien har efterhånden en del år på bagen, så du må forberede dig på, at billedkvaliteten ikke er lige så høj som på en moderne skærm. Desuden kan brug af adapteren betyde, at der tabes yderligere kvalitet.