Få svaret og trin for trin-vejledning her:
Ja, det er faktisk svært at få farverne i Windows gjort elegante. Du vender hurtigst tilbage til standardfarverne ved simpelthen at vælge det klassiske Windows-tema i indstillingerne for temaer.

1
Højreklik først på startknappen 1, og klik så på Indstillinger 2.

2
Klik på feltet Personlig tilpasning 3.

3
Til venstre klikker du nu på kategorien Temaer 4.

4
Klik på temaet Windows 5 under Skift tema. Du får nu de gamle Windows-farver tilbage.