Sort skærm på pc
Sort skærm

Er du træt af, at skærmen går i sort efter kort tid? Sådan fikser du problemet. 

© Shutterstock

Sådan undgår du at skærmen går i sort

Slukker din pc-skærm irriterende tidligt, når du sidder og bruger den? Vi viser dig her, hvordan du helt selv kan styre, hvornår din skærm skal slukke.

Har du oplevet, at skærmen slukker, når du sidder ved computeren? 

Det sker, fordi Windows' strømstyringsindstillinger gør, at skærmen slukker efter et bestemt stykke tid, når du ikke har brugt computeren.

Du kan heldigvis nemt ændre, hvor lang tid, der skal gå, før skærmen slukker. Du kan fx vælge 20 minutter, en time eller endda, at skærmen aldrig skal slukke overhovedet. 

Sådan får du skærmen til at forblive tændt 

For at justere, hvor længe skærmen er tændt, skal du ind i indstillingerne for strømstyring og slumretilstand. 

Det gør du på følgende måde: 

  1. Klik på forstørrelsesglasset i proceslinjen og skriv Strømstyring og klik så på Indstillinger for strømstyring og slumretilstand.
  2. Under Skærm skal du nu vælge, hvor længe enheden skal vente, før den slukker, når du ikke bruger den, på henholdsvis batteri og når den er tilsluttet strøm. 
  3. Ved Slumre skal du vælge, hvor længe enheden skal vente, før den skifter til slumretilstand, når du ikke bruger den for henholdsvis batteri og når de er tilsluttet strøm. 

Lav din helt egen strømplan 

At ændre, hvornår skærmen på computeren skal slukke, er bare en af de strømindstillinger, du kan ændre på din computer. 

For i Windows er det muligt at ændre strømindstillinger, så de passer perfekt til dig, dine behov og din computer.  Så kan du spare på batteriet og strømmen og skåne miljøet.

I det nye nummer af Komputer for alle viser vi dig, hvordan du laver tre forskellige strømstyringsplaner. Én der giver computeren fuld kraft, én der giver dig maksimalt batteri og en der ligger midt imellem og er god til hverdagsbrug. 

Og så kan du også læse, hvordan det med et nyt program i Fordelszonen er nemmere end nogensinde at skifte mellem de forskellige indstillinger. 

> Hent program og guide i Fordelszonen her. (kræver login)

Måske er du interesseret i ...