Musepladen på din bærbare computer kan bruges til meget, meget mere end blot at flytte markøren rundt på skærmen.
Moderne præcisionsmuseplader er nemlig blevet så avancerede, at de kan opfatte flere fingres bevægelser på pladen samtidigt – og det har Microsoft udnyttet til at indbygge et par håndfulde snedige musepladegenveje i Windows.
Bliv hurtigere på din bærbare pc med smarte genveje
Du kan se tre af de hurtigere metoder herunder:
1. Vis Skrivebordet med det samme
Hvis du trækker nedad med tre fingre, bliver alle vinduer minimeret, så du kan se Skrivebordet.
Skub opad med tre fingre for at se det senest aktive vindue igen.
2. Åbn Windows’ Handlingscenter
Handlingscenteret i Windows er det område, hvor du kan læse systembeskeder, og hvor du hurtigt kan slå forskellige Windows-funktioner til og fra.
Sæt bare fire fingre ned på musepladen samtidigt for at åbne Handlingscenteret.
3. Se alle åbne vinduer på én gang
Hvis du arbejder i et program og vil se alle de vinduer, du har åbne lige nu, skal du bare placere tre fingre ved siden af hinanden på pladen og skubbe opad.
Se flere smarte genveje til bærbare pc
Andre smarte touchpad-genveje kan du læse om i Komputer for alle nummer 5/2018, som står på hylden hos din bladforhandler nu.

Du kan nemt se, hvordan det gøres, ved hjælp af billederne ved hver genvej i artiklen, men hvis du hellere vil se en video af de smarte genveje, har vi også lavet en lille film, der viser dig, hvordan du bærer dig ad. Den finder du i Fordelszonen.
Køb bladet i din bladbutik eller tegn abonnement nu og læs artiklen med det samme med vores Wype-app.
> Lige nu kan du få 1 nummer af Komputer for alle samt adgang til over 300 programmer og meget andet digitalt indhold for kun 29 kr!