Acer har introduceret en opgraderet medlem af sin Spin-familien, der består af en række 2-i-e-pc’er, hvor skærmen kan bøje rundt om sig selv og på den måde blive til en tablet.
Jeg lægger først og fremmest mærke til, at designet på Spin 5 føles eksklusivt og solidt. Den er tynd og pakket ind et carbonfarvet kabinet, der føles robust.
Vipper du skærmen helt over, transformeres Spin 5 til en udmærket tablet. Maskinen vejer godt 1,5 kilo og kan derfor være udmattende at slænge sig med i sofaen i længere tid. Men modsat andre 2-i-1-pc’er ligger den godt i hånden, hvor nogle konkurrenter nærmest skærer i håndfladerne.
Det er alt i alt en god fornemmelse at arbejde med Spin 5. Musepladen har en fin præcision og giver et behageligt følbar vibration, når du klikker den ned. Tasterne på tastaturet er i øvrigt forholdsvis lave og giver tilmed et afmålt feedback, når de trykkes ned.
Med i den relativt lave pris følger oven i købet en Acer’s Active Stylus Pen med. Den har ganske fin præcision og er især bevendt, hvis du skriver noter eller tegner.
Stærk processor imponerer
Den nye Spin 5 har fået en stærk opgradering af processoren. Den lynhurtige i5-8250U-processor klarer tunge opgaver over alt forventning – uden at Spin 5 bliver uudholdelig varm. Du kan sågar trække lettere processor-krævende spil. Acer
Til gengæld er Intel HD 620 ikke det bedste grafikkort på markedet: Kortet klarer skærene, så længe du ikke spiller bare nogenlunde krævende spil.
Den 13 tommer store berøringsfølsomme IPS-skærm er særdeles skarp og gengiver farverne godt. Det er dog ikke den mest lysstærke af slagsen, hvilket kan blive et problem, hvis du bruger den i omgivelser med meget lys – eksempelvis udenfor.
Acer Spin 5 har været et dejligt bekendtskab, men jeg er nødt til at lufte min utilfredshed over, at maskinen er proppet med alskens unødvendige programmer fra fødselen. I min proceslinje har jeg programmer som Netflix- og Booking.com, og i min Startmenu finder jeg endnu flere programmer jeg ikke skal bruge. Det irriterer mig og sikkert også mange andre derude.
Find laveste pris her:
