Et fjernsyn er ikke længere bare et fjernsyn, hvor du kan se tv-kanaler og Tekst-TV. Med smart-tv kan du hente det bedste fra internettet indenfor nye film, tv-serier, videoklip og musik.
Du kan få adgang til og bruge populære tjenester som Netflix, HBO, Viaplay, YouTube, Spotify, Facebook, Skype og mange andre. Du kan altid holde dig opdateret med nyheder, vejrudsigter og kalenderaftaler, eller besøge hjemmesider med den indbyggede internetbrowser og tv’ets fjernbetjening i hånden.
Vi har testet fire fladskærme med smart-tv. Læs med og se, om dit næste fjernsyn skal være et smart-tv.