Den medfølgende lader til OnePlus 8 T kan oplade batteriet til 100 procent på 39 minutter.
OnePlus 8 T

Den medfølgende lader kan oplade batteriet til 100 procent på 39 minutter.

© OnePlus

OnePlus 8T lader op til en hel dag på 15 minutter

OnePlus 8T har superhurtig opladning, avanceret kamera og en pris, som ligger et stykke under konkurrenterne.

Nye telefoner vælter ud af det det kinesiske firma OnePlus i en lind strøm. Seneste model hedder OnePlus 8T, og den byder på flere interesante funktioner.

Det tager kun et kvarer at lade telefonen op fra 1 til 58 procent af kapaciteten, og efter 39 minutter er batteriet ladet helt op. OnePlus kalder ladeteknologien for Warp Charge 65.

Det er processoren Qualcomm Snapdragon 865 5G, der driver det hele, og som navnet antyder, så er telefonen selvfølgelig klar til det nye 5G-netværk.

Det firedobbelte kamera inkluderer et 48MP primærkamera med optisk billedstabilisering, et 16MP ultra-vidvinkelobjektiv og dedikerede makro- og monokrome (sort/hvide) linser.

> Læs også: OnePlus præsenterer OnePlus 8 og OnePlus 8 Pro

OnePlus 8 T kamera
OnePlus 8 T

Hovedkameraet i OnePlus 8T har en opløsning på 48 megapixels og er i grove træk identisk med kameraet fra OnePlus 8 Pro. Prisen er dog en anden, og det muligvis OnePlus 8T til den bedste kameramobil, du kan købe lige nu.

Første ikke-Google telefon med Android 11

Telefonen er en af de første med Android 11. Hidtil har kun Googles egne telefoner været udstyret med det nye styresystem.

OnePlus 8T fås i to versioner: Den billigste har en vejledende pris på 4.699 kroner. Den har 8 gigabytes ram og 128 gigabytes lagerplads, og den kan købes i de to farver: Aquamarine Green og Lunar Silver. Det er nok det, vi andre kalder lysegrøn og sølv.

Den dyre model har 12 gigabytes ram og 256 gigabytes lagerplads, og den kan kun købes i Aquamarine Green. Prisen på den er 5.399 kroner.

Vi ser frem til at teste OnePlus 8T, og indtil da kan du læse vores test af tidligere OnePlus-modeller i Testzonen her.

Måske er du interesseret i ...