Skærmen fylder næsten hele forsiden på Mi 11
Xiaomi Mi 11

Skærmen fylder næsten hele forsiden på Xiaomi Mi 11

© Xiaomi

Ny telefon fra Xiaomi tager billeder med 108 megapixels

Kinesiske Xiaomi har lanceret en telefon, der skyder billeder i vanvittigt høj opløsning.

Det kinesiske firma Xiaomi er en af verdens største mobilproducenter, men de har hidtil ikke være store i Norden – men det bliver der måske ændret på nu.

Xiaomis har nemlig netop lanceret deres nyeste toptelefon, Xiaomi Mi 11, som har imponerende 108 MP kamera og særlige funktioner til at lave videoer.

Flagskibstelefonen Xiaomi Mi 11 bliver lanceret i Danmark og giver brugerne et helt filmstudie i lommeformat.

Ifølge producenten skal telefonen tage kampen op mod andre topmodeller som fx Apples iPhone 12 Pro. De slog de fast ved en online præsentation af telefonen forleden, hvor de sammelignede den nye mobil med netop iPhone 12 Pro.

Xiaomi Mi 11 - filmstudie i lommestørrelse

Det er især kameraet, som gør, at Mi 11 ifølge Xiaomi kan tage kampen op mod iPhone 12 Pro og lignende telefoner. 

Xiaomi Mi 11 kan nemlig tage billeder og optage video i en opløsning på imponerende 108 megapixels, hvilket er den højeste opløsning i nogen telefon på markedet. IPhone 12 Pro har 12 mpx.

Derudover er der AI-funktioner til billedredigering ogforskellige filtre til at redigere video og foto bygget ind i styresystemet.

Derfor kalder de Mi 11 et filmstudie i lommestørrelse.

Telefonen har desuden et Snapdragon 888-chipset, som kan levere 5G, tredobbelt hovedkamera og 50 W trådløs opladning.

Ifølge det amerikanske medie Techradar, som har prøvet telefonen, har Xiaomi Mi 11 det bedste makrokamera, de nogensinde har set i en mobiltelefon. Det skriver de på Twitter.

Magisk zoom til filmentusiaster

For de rigtige filmentusiaster byder Mi 11 på Magic Zoom-tilstand, som skaber en illusion om, at kameraet samtidig zoomer ud og bevæger sig væk fra motivet. Det er et trick, som især Hitchcock og Spielberg har været kendt for.

Skærmen i Mi 11 er på 6,81 tommer og opdateres med 120 Hz. Fingeraftrykslæseren sidder gemt i skærmen. Og så kører den Android 11.

Lyden i den nye flagskibstelefons to højtalere leveres af højtalerproducenten Harman Kardon.

Ifølge Techradar har mobilen dog problemer, når det kommer til batterikapaciteten pga den store skærm og en række smarte funktioner, som kræver meget strøm.

Vi glæder os til at prøve telefonen af og se, om den kan leve op til løfterne. 

Xiaomi Mi 11 - pris

Xiaomi Mi 11 kan købes i to farvevarianter: Midnight Grey og Horizon Blue.

Telefonen har en vejledende pris på 749 euro. Det svarer til cirka 5.600 danske kroner, men prisen bliver nok noget højere, når telefonen kommer ud i de danske butikker.

Du kan se nærmere på telefonen her.

Kameramodulet har tre kameraer – det ene med 108 megapixels.
Xiaomi Mi 11

Kameramodulet har tre kameraer – det ene med 108 megapixels.

© Xiaomi

Måske er du interesseret i ...