Det kan være fristende at klikke på knappen, der udløser den helt store gevinst, du har gået og ventet på. Nu ligger den pludselig i indbakken.
Den blinker, og den frister, og hvis du klikker, vil der på ingen tid ryge tusindvis af kroner ind på din bankkonto. Det eneste, der kræver, er ét klik og dine betalingsoplysninger.
Vi ved godt, at den er gal. Og at pengene ikke findes, men at det hele er et svindelnummer og alt for godt til at være sandt. Alligevel hænder det, at vi går i svindlernes fælder og pludselig står med håret i postkassen.
Også selvom vi anser os selv som kritiske og bevidste forbrugere, der vel nok kan få øje på et svindelnummer, når vi præsenteres for det.
> Læs også: Corona-svindel: Cyberkriminelle snyder dig i indbakken
Vi er alle dumme nogen gange
Desværre er vi alle sammen dumme engang imellem.
Det mener Andreas Lieberoth, som er forsker ved Aarhus Universitet og ved rigtig meget om dumhed og adfærdsdesign – altså den måde, teknologi påvirker os og den måde, vi interagerer med teknologi på.
Og når vi er det, går vi i svindlernes fælder.
Men hvordan ved vi, hvornår vi er dumme, hvilke tricks bruger svindlerne og hvordan undgår vi det? I videoen herunder har vi i samarbejde med Illustreret Videnskab taget en snak med Andreas Lieberoth, så du kan blive klogere på svindlerne, deres metoder og deres fælder.
> Læs også: Hvad er vishing?
Derfor falder du for svindlernes nye tricks
I det nye nummer af Komputer for alle nummer 6/2021 kan du læse meget mere om svindlerne og tage et kig i deres værktøjskasse – du kan blandt andet læse om deres nyeste tricks, som Deep Fakes, men også de klassiske kneb og hvorfor vi falder for dem.
Vi viser dig også, hvordan du lærer at undgå at blive snydt og hvad du skal gøre, hvis du bliver svindlet.
I Komputer for alle 6/21 bliver du meget klogeren på svindlerne og deres udspekulerede metoder.
© Komputer for alle
