Den hollandske virksomhed Waleli har testet en GSM-dørtelefon på hjemmemarkedet, og nu er virksomheden klar til at sælge produktet i resten af Nordeuropa. Den trådløse dørtelefon giver ejeren mulighed for at svare opkald på dørtelefonen og kan endog åbne døren, selvom han ikke selv er hjemme.
Når en person trykker på dørtelefonen, ringer den ejerens mobiltelefon op. Ved at taste en pinkode kan ejeren derefter åbne døren for vedkommende. Dørtelefonen består af fire dele: En intercom-enhed, en elektronisk lås, en GSM-enhed og et SIM-kort til GSM-enheden.
Ejeren kan desuden også benytte mobiltelefonen til at lukke sig selv ind med. Der er endnu ikke fastsat en pris på produktet.
(kilde:ComputerWorld)