Beskyt dint webkamera

6 ud af 10 danskere beskytter ikke webkameraet mod hackere, viser en ny undersøgelse fra IDA.

© Shutterstock

Har du beskyttet dit webkamera mod hackere?

Hackere på lavt niveau kan i dag få adgang til et stort antal computeres webkamera. Er du beskyttet mod truslen?

13. juni 2019 af Mathias Alsted Lund Flinck

Der er masser af trusler på nettet, og det kan være svært at beskytte sig effektivt mod dem alle. 

Der er dog én trussel, som er nem at sætte en stopper for – hvilket langt de færreste danskere vælger at gøre.

Nærmere bestemt er det webkameraet, som er omdrejningspunktet. 

Kun hver 3. dansker beskytter webkameraet

En ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA og Forbrugerrådet TÆNK viser således, at 64 procent af danskerne ikke beskytter webkameraet mod hackere ved at dække for det.

For at sikre kameraet skal du blot bruge et lille klistermærke, som du klæber for kameraet, når det ikke er brug - eller du kan vælge at investere i et lille plastikpanel kaldet en C-Slide, der koster cirka 40 kroner.

På den måde sikrer du, at ubudne gæster kigger med. 

Beskyt dit webkamera

Alt du skal gøre for at beskytte din pc mod hackere gennem webkameraet, er at dække kameraet til, når du ikke bruger det. 

Hvorfor skal jeg beskytte mit webkamera?

Det kan måske lyde obskurt, at du skal sætte plaster for dit webkamera, men ifølge IDAs ekspert i it-sikkerhed Jørn Guldberg, er der farer forbundet med at lade kameraet forblive udækket:

"Det er i dag muligt for hackere på et meget lavt niveau at få adgang til et stort antal computere, for derefter at overvåge folk. Det kan ske ved phishing eller falske hjemmesider, hvor folk uforvarende kommer til at falde i fælden,” siger han.

Der er dog flere end for bare to år siden, der har lyttet til det gode råd. Således var det dengang hele 78 procent af danskerne, som ikke beskyttede webkameraet.

Få 3 gode råd til at holde øje med, om dit webkamera er hacket

Måske er du interesseret i ...