Test din pc professionelt

test 3436

Værktøjet PassMark PerformanceTest kører din pc gennem en række omfattende testmålinger. Når testen er overstået, får du et overblik over, hvor stærk pc’en er – og du kan sammenligne den med de computere, vi tester her i bladet.

12. januar 2017

PassMark PerformanceTest er et såkaldt benchmark-program. Det vil sige, at programmet foretager en række målinger af forskellige dele af din pc’s ydelse, så du fx kan se, hvor hurtig processoren eller din computers ram er i forhold til andre brugeres.

Test din pc med et klik

Det tager cirka 10 minutter at køre testen af din computer, og når du har resultatet, kan du også direkte i programmet søge efter en bestemt pc, som vi har testet i Testzonen på vores hjemmeside.

Derefter kan du nemt og overskueligt holde de forskellige måleresultater op mod hinanden og se, hvor din pc begynder at halte efter den nyere model fra vores testlaboratorium. Du kan også sammenligne dine testresultater med mange tusinde andre, så du fx kan se, om mere ram gør en computer med din type processor meget hurtigere.

> Du kan hente programmet her

> Læs mere: Test pc'ens hastighed

Måske er du interesseret i ...