Microsoft har tidligere meldt ud, at de vil udsende en preview-version af Office 2010 engang i juli – og at kun folk med en særlig invitation vil få lov at prøve den. Men nu er den første testversion af Microsofts kommende programsuite Office 2010 begyndt at cirkulere på flere steder på internettet. Testversionen, som er en såkaldt ”Technical Preview”, kan downloades både i 32- og 64-bits versioner.
Testversion af Office 2010 skulle efter sigende være en velfungerende version. En kommentar fra en bruger på Pirate Bay lyder, at Office 2010 technical preview ser godt ud, men er meget ustabil. Det vides endnu ikke om de kopier, som nu er i omløb indeholder virus eller trojanere.