Afinstallationer er ofte en effektiv måde at sætte en stopper for skadelige programmer og frigøre lagerplads på computeren.
De fleste klarer nok afinstallationen fra Kontrolpanelet, men her er der risiko for, at programmerne efterlader en række filer på din pc.
Med IObit Uninstaller kan du nemt fjerne adskillige programmer og deres efterladenskaber på én gang.
Fjern alle programmer med et klik
Programmet tilbyder en såkaldt Batch Afinstallation, hvor du sætter flueben ved alle de programmer, du vil fjerne, og så er det blot at klikke Uninstall.
Du kan efterfølgende scanne og slette de filer, som programmerne har lagt i mapper og styresystemets registreringsdatabase.