antivirusprogrammer

Har du den bedste beskyttelse? Ni sikkerhedsprogrammer udmærker sig som de bedste til at fange alle trusler.

Eksperter: Disse antivirusprogrammer fanger flest trusler

9 sikkerhedsprogrammer er i stand til at fange over 99 procent af alle trusler over et halvt år, viser en ny test fra anerkendt testcenter for antivirus.

5. december 2018 af Mathias Alsted Lund Flinck

Hver eneste dag dukker nye trusler op på internettet, og det kræver et stærkt sikkerhedsprogram, hvis du vil holde it-kriminelle fra at inficere din pc. 

Men kan moderne sikkerhedsprogrammer holde trit med de nyeste it-trusler?

Det har tyske AV-Test, der foretage uvildige test af sikkerhedspakker, kigget nærmere på. 

Det tyske testcenter har taget 18 populære sikkerhedspakker under kærlig behandling igennem seks måneder for at finde ud af, hvilke der beskytter din pc bedst over tid.

9 antivirusprogrammer scorer topkarakter

I testen scorer hele ni programmer topkarakter ved at fange og neutralisere over 99,7 procent af de 30.000 virusangreb, som AV-Test udsatte programmerne for. 

Du skal altså have fat i programmer fra: Bitdefender, F-Secure, Kaspersky Lab, Symantec, Trend Micro, Comodo, AhLab, Comodo eller McAfee, hvis du vil sikre din pc bedst muligt.

Alle programmerne i testen er betalingsprogrammer. 

Læs også: Antivirus: Gratis eller betalt - hvad skal jeg vælge?

Stor forskel på brugervenligheden 

Mens de ni programmer ganske effektivt lukker ned for diverse trusler, så er der ifølge AV-Tests test stor forskel på brugervenligheden, og hvor store veksler programmerne trækker på computerens ydeevne.

Her er det særligt tre programmer, som udmærker sig: Avira, Kaspersky og McAfee. 

Disse tre scorer alle topkarakter, når det gælder brugervenlighed, mens Avira vurderes at bruge marginalt færre af computerens ressourcer sammenlignet med de to konkurrenter. 

Du kan læse den fulde test på AV-Tests hjemmeside.

Få den komplette sikkerhedspakke med Komputer for alle

I Komputer for alles Fordelszone har vi samlet en effektiv sikkerhedspakke til din pc, som beskytter dig mod alle internettets trusler. 

Pakken består af de 6 programmer, vi anbefaler, du installerer på din computer. Vi har testet dem alle, og garanterer, at de er sikre, og at de beskytter din computer.

Alle programmerne kommer med en grundig trin for trin-guide, så du let kan installere dem og komme i gang med en sikker computer. 

Du finder vores sikkerhedspakke i Fordelszonen her. (download kun for abonnenter)

> Endnu ikke abonnent? Kom i gang i dag fra kun 29 kroner. Se de gode tilbud her.

Måske er du interesseret i ...