100 af verdens bedste spil

Nu kan du hente en gammel Komputer for alle-klassisker - cd'en "100 af verdens bedste spil," som fulgte med bladet tilbage i 2001 ligger nu i Fordelszonen.

© Shutterstock

Nostalgi: Få "100 af verdens bedste spil" fra 2001

Mange læsere henvender sig og spørger efter den gule cd med de 100 spil, som vi sendte på gaden i 2001 sammen med magasinet. Og nu er den her så - fra i dag kan du hente cd'en i Fordelszonen!

2. maj 2018 af Mathias Alsted Lund Flinck

Året er 2001. Anders Fogh Rasmussen blev valgt som statsminister. Windows XP blev lanceret, og Komputer for alle sendte en cd på gaden med et pragende, gult omslag.

"100 af verdens bedste spil" hed cd'en, som nogle måske vil kunne huske.

Her på bladet får vi i hvert fald med jævne mellemrum forespørgsler fra læsere, der levende kan huske den gule skive, og som gerne vil prøve kræfter med alt fra digital minigolf til bilspil.

Derfor har vi været på ekspedition i de støvede arkiver, fundet cd'en frem og lavet en digital kopi af den, så du nu kan hente den og installere de mange gamle favoritspil.

Vi har selv prøvet kræfter med en del af de gamle spil, og selvom de har mange år på bagen, er de sjove og nostalgiske at gå i krig med.

"100 af verdens bedste spil" CD fra Komputer for alle

Kan du huske denne cd, som Komputer for alle sendte på gaden i 2001? Nu kan abonnenter hente spillene i Fordelszonen.

© Komputer.dk

Disse spil er med på cd'en

Blandt de mange spil på cd'en finder du titler som Crazy Golf, Darts, Hunting Season, Frogger Bound, Epic Pinball og mange flere fantastiske tidsrøvere.

Spillene er samlet i otte forskellige kategorier, så det er nemt og overskueligt at give sig i kast med.

Når du henter installationsfilen, kan du installere hele spilpakken på en usb-nøgle, så du altid har dem med dig på farten.

> Hent cd'en "100 af verdens bedste spil" her (kun for abonnenter).

OBS! Spillene er udviklet i til Windows XP, men vi har med held spillet dem på Windows 10. Der kan dog være enkelte spil, der ikke fungerer i det nyeste Windows.


> Lige nu kan du få 1 nummer af Komputer for alle samt adgang til over 300 programmer til din computer - og nu også 100 sjove spil - og meget andet digitalt indhold for kun 29 kr. Se tilbuddet her.

Måske er du interesseret i ...