De mest læste historier på Komputer.dk i 2019

Slet din Facebook-konto og skift din iPhone ud med en Android. Det er noget af det, i har læst mest i 2019.

De mest læste historier på Komputer.dk i 2019

Vi har gravet i statistikkerne og fundet de historier, som er blevet læst flest gange i 2019. Kig med her og se, om der er historier, som du endnu ikke har læst.

20. december 2019 af Redaktionen

Hver uge skriver vi nyt om produkter, sikkerhedstrusler, Windows 10 og hvad der ellers rører sig i computerverdenen.

Og på denne tid af året er det altid interessant at kigge tilbage på de historier, som er blevet læst mest i årets løb. Det giver nemlig et fint billede af, hvad der tegnede året i vores univers. 

Læs med og se, om der er historier, som du er gået glip af i det forgangne år.

Husk, at du kan modtage nyheder fra Komputer for alle ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Det kan du gøre via dette link.

Mobilsikkerhed og farvel til Facebook

En af de mest læste historier handler om, hvordan du sletter din Facebook-konto permanent.

Det er måske ikke så overraskende i et år, hvor det sociale medie flere gange har været centrum for historier om datalæk og lignende.

2019 blev også året, hvor svindlerne for alvor bevægede sig ind på mobiltelefonerne. Malware, virus og falske apps fylder meget mere, end det gjorde for et par år siden. 

Skifter flere fra iPhone til Android?

2019 har været et spændende år for mobiltelefoner. Flere kameraer, længere batteritid, store skærme - og foldbare skærme. Men priserne har også været derefter. 

Måske er det derfor, at flere har læst artiklen om, hvordan man skrifter fra iPhone til Android end den omvendte. 

Hele Huawei vs. Google-sagen har også interesseret jer - ligesom vi har hjulpet i jagten på den bedste mobil lige nu. 

Måske er du interesseret i ...