Hvis du vil have et stort fjernsyn, altså rigtig stort, skal du have fat i japanske Matsushita Electric Industrial, som står bag fjernsynsnavnet Panasonic. De har nu udviklet verdens største tv: En plasmafladskærm på 103 tommer - det svarer til 2,3 meter i bredden og 1,3 meter i højden. Der er dog indtil videre kun tale om en prototype.
Hidtil har sydkoreanske Samsung med en 102 tommer plasmaskærm haft rekorden for prototyper. De kan dog stadig blære sig med at have det største tv, som kan købes i forretningerne: En 80 tommer skærm til 130.200 dollar cirka 805.000 kroner. Her må Matsushita endnu bøje sig i støvet med deres 65 tommer skærm, som dog kun koster 8.600 dollar cirka 53.000 kroner