Hidtil har du ikke kunne få meget bærbar pc komplet med styresystem for omkring 2200 kroner. Det forsøger pc-producenten Asus heldigivis at ændre med dets serie af minibærbare pc’er. Eee 900-serien ventes til Danmark til sommer og er udstyret med blandt andet Linux-styresystem, 7-tommer skærm og 4 GB flash-hukommelse, der erstatter en almindelig harddisk.
Den nye generation Eee ventes at blive udstyret med en 8,9-tommer berøringsfølsom skærm og formentlig også GPS. Startprisen bliver cirka 300 euro, afhængigt af om man vælger en udgave med 8 eller 16 GB. Eee Pc’en kan også leveres med Windows-styresystem.
De små og billige bærbare fra Asus har sat skub i udviklingen af billige bærbare computere hos mange konkurrenter. Og det vil utvivlsomt komme forbrugerne til gode, også på bærbare større end de helt små Eee-modeller fra Asus.