Netgear Nighthawk M1
Netgear Nighthawk M1

Routeren har et informationsdisplay på toppen.

© Netgear

Verdens hurtigste mobile router

Netgear har sat verdens hurtigste mobile router til salg i de nordiske lande. Du kan bare smække et SIM-kort i, og så er du kørende.

28. februar 2018 af Morten Skeldal Østergaard

Netgear har sendt verdens hurtigste router til mobilnetværk ud i butikkerne.

Nighthawk M1 benytter LTE-teknologien til at levere hastigheder, der teoretisk kan komme op på den gode side af 1 gigabit. Og det er vel at mærke med en mobil dataforbindelse, som blot kræver, at du sætter et SIM-kort i routeren.

Herefter kan op til 20 enheder dele forbindelsen via det 802.11ac-netværk, som routeren skaber. 

Nighthawk M1 har et indbygget batteri, som kan holde den kørende i op til 24 timer.

> Læs alt om netværk her

Kan dele lagerplads på netværket

Der er endda indbygget to USB-porte, så du kan slutte USB-nøgler eller eksterne harddiske til routeren og dele lagerpladsen på netværket, så alle kan få adgang til fx film eller billeder. På forsiden sidder desuden et stik til et microSD-kort, så du kan give routeren sin helt egen interne lagerplads til dine filer.

Routeren er kun lidt over 10 cm i bredden og længden og cirka 2 cm høj, og vægten ligger på 240 gram med batteriet. Det er altså en smal sag at smide M1 i tasken og tage den med på farten.

Nighthawk M1 koster cirka 3.500 kroner og kan købes nu.

Få overvågningskameraet med 3 numre af Komputer for alle leveret til døren for kun 149,50 kroner. Spar 701 kroner. 

Måske er du interesseret i ...