På Facebook er et cover-billlede det store billede, der ligger i toppen af din profil.
Det er for det meste det første, gæster på din Facebook-side ser, så det er vigtigt, at billedet både repræsenterer dig, og at det er nemt for andre at se, hvad det forestiller.
Helt præcist, hvad du skal vælge som cover-billede, er selvfølgelig op til dig, men vi kan give dig et par tommelfingerregler til, hvordan du kan være sikker på, at dit billede kommer til at se bedst muligt ud på Facebook - både på mobil og pc.
For at opnå den bedste kvalitet for profil- og cover-billeder, anbefaler Facebook selv, at du bruger billeder af fil-typen PNG.
Facebook skærer selv billederne til
Facebook tilpasser selv billedets størrelse, hvis det kan lade sig gøre, men vil du være helt sikker på, at billedet bliver som du have det, så kan du klippe det til, så det passer præcist med Facebooks mål.
Målene for coverfotos er forskellige alt efter om de ses i en browser på din pc eller på en mobiltelefon. Facebook beskærer dog bare browser-udgaven af dit foto, så den passer til mobiltelefonen, så du kan nemt få dit billede til at være pænt på begge versioner:
Vælg et billede, der er stort nok til at fylde browser-udgaven af coverbilledet (851 pixels bredt, 315 pixels højt), men har det vigtigste indhold midt på, i en størrelse, der passer til smartphones (640 pixels højt og 360 pixels højt).
Gravit Designer gør det endnu nemmere
Har du ikke lyst til at rode alt for meget med dit fotoprogram for at finde frem til de helt perfekte mål, så kan du finde en række forskellige skabeloner på internettet, der gør det endnu nemmere for dig.
Vi har haft gode erfaringer med programmet Gravit Designer, hvor du både kan lave coverbilleder til Facebook, baggrunde til din smartphone og flotte, personlige kort og indbydelser - lige til at printe ud.
Gravit Designer kan enten downloades og bruges på din computer, eller du kan bruge det online direkte i din browser, hvis du hellere vil det.
> Download Gravit Designer og vores grundige guide på dansk i Fordelszonen her (kun for abonnenter)