Især den yngre del af befokningen besøger kun Facebook fra mobilen, og derfor giver det god mening for Mark Zuckerberg og co at rette annonceskytset mod chat-appen Facebook Messenger.
Inden længe vil du opleve, at dine forskellige chat-samtaler suppleres af annoncer.
Det vil sige, at annoncerne vil klemme sig ind mellem samtalerne. Jo flere samtaler, du har gang i, jo flere annoncer bliver du udsat for.

Snart vil du blive eksponeret for reklamer i Facebooks Messenger app. Reklamerne vil formentlig dukke op mellem dine samtaler.
Kan ramme Danmark snart
Foreløbig har Facebook testet tiltaget i Australien og Thailand, men i løbet af få uger vil tilfældigt udvalgte brugere af tjenesten over hele verden kunne støde på annoncerne.
Facebook lover, at annoncerne ikke "lader sig inspirere" af indholdet i dine samtaler.