Når du skal oprette et dokument i Google Docs, er det normalt en proces, der kræver flere skridt.
Først skal du åbne din browser. Så skal du indtaste adressen og vente på, at hjemmesiden åbner. Derefter skal du så finde knappen, der åbner et nyt dokument.
Og så åbner dokumentet til sidst, og du kan begynde at skrive.
> Læs også: Nu kan du hente hjemmesider som apps til pc'en
Eller du kan blot indtaste adressen docs.new i din browser. Så åbner et nyt tekstdokument med det samme.

Her kan du se, hvordan det ser ud, når man åbner Google Docs ved hjælp af genvejen docs.new
Bag den smarte manøvre står Google, som har fundet på den nye endelse, .new, der kan bruges i stedet for .com eller .dk i adressefeltet på din browser.
Det smarte ved den nye endelse er, at du kan gå direkte i gang med det, du gerne vil, i stedet for først at gå til hovedhjemmesiden af fx Google Docs.
Her kan du bruge det nye .new-domæne
Domæne-endelsen virker indtil videre kun med en række tjenester, som du kan se i bunden af denne artikel, men det er meningen, at flere og flere online værktøjer skal tage den nye .new-endelse til sig.
> Læs også: Skyd genvej til hjemmesiden
Blandt andet er det allerede nu muligt at bruge værktøjet til at lave en ny playliste i Spotify og et nyt link i værktøjet Bitly.
Herunder kan du se de et udpluk af de steder, du kan bruge .new-endelsen:
- docs.new (Google Docs)
- sheet.new (Google Sheets)
- slide.new (Google Slides)
- keep.new (Google Keep)
- cal.new (Google Calendar)
- site.new (Google Sites)
- playlist.new (Ny playliste på Spotify)
- link.new (Nyt link på Bitly)
- sell.new (Sælg en vare på eBay)