Sjove videoopkald med baggrunde og effekter

Med programmet Youcam kan du blandt meget andet ændre baggrunden på dit videobillede eller indhylde dig selv i rosenblade.

Sjove videoopkald med baggrunde og effekter

Vi danskere laver videoopkald som aldrig før, og tiden er nu kommet til at gøre give dine opkald lidt ekstra krydderi. Vi præsenterer dig for et sjovt program med videoeffekter. Programmet kan du bruge med fx Skype eller Hangouts.

8. maj 2020 af Steffen Nielsen

Da Covid-19 holdt sit indtog i Danmark, blev webkameraer i stor stil revet ned af butikshylderne

Nu skulle vi videochatte pog holde digitale møder som aldrig før. 

Det har vi så gjort i et par måneder, og er det måske tid til at gøre lidt mere ud af det. Så sjovt er det jo heller ikke at se de samme ansigter igen og igen.

Det kan gøres meget festligere. 

Komputer for alle har fundet et godt program, som du kobler til dit webkamera. Programmet fra Cyberlink hedder YouCam og giver dig fx mulighed for at placere dit eget videobillede på en storskærm på Times Square i New York. 

Sådan bruger du YouCam

  1. Hent først programmet i Fordelszonen her.
  2. Efter installationen skal programmet registreres med din mail-adresse. Det er gratis.
  3. Herefter skal du vælge Launch free version.
  4. I næste vindue vælger du Not now for at undgå reklamemails fra Cyberlink.
  5. Så åbner programmet, og du kan frit vælge mellem de mange effekter og baggrunde. Nogle af disse vil fjernes efter en 30-dage prøveperiode, men programmet vil fortsætte med at fungere.
YouCam giver dig sjove baggrunde og effekter til videomøder

Med YouCam kan du komme op og hænge på et stort stadion, mens du holder videmøder med kolleger eller venner.

Hvorfor bruge YouCam?

De fleste videosamtale-tjenester byder selv på sjove effekter, men YouCam har mange flere. 

Programmets helt store styrke er, at det fungerer, uanset om du bruger brug Skype, Hangouts eller noget helt tredje. 

For at det virker, skal du gå i tjenestens indstillinger og vælg YouCam som webkamera. 

Vi viser dig her i Hangouts, men metoden er meget lige i andre tjenester.

Sådan føjer du YouCam til Hangouts

  1. I Google Hangouts vælger du Videoopkald og klikker så på tandhjulet i øverste højre hjørne.
  2. I rullemenuen ud for Video vælger du nu Cyberlink YouCam 9 (du skal muligvis vælge fanen Video først) Dermed vises alle effekterne, når du ringer op til vennerne på Hangouts. 

På Skype og Facebook Messenger har du lignende indstillingsmuligheder.

Hvis du mangler et godt sted at holde videosamtaler, findes der heldigvis mange gode gratis bud. Det kan du læse om i vores store gennemgang af videomøder på nettet.

Læs også om Facebooks store videotiltag Messenger Rooms.

Google Meet.

Når YouCam er installeret, skal du fortælle dit videoprogram, at du vil bruge YouCam. Her i Google Meets.

Måske er du interesseret i ...