Det er nemt og gratis at fjerne røde øjne fra dine billeder i online billedbehandlingsprogrammet fotor.com

Du behøver ikke et dyrt billedbehandlingsprogram for at fjerne røde øjne fra dine billeder. 

Fjern gratis røde øjne fra dine billeder på nettet

På en smart hjemmeside kan du nemt og hurtigt fjerne irriterende fejl som røde øjne på dine fotografier. Vil du lave mere avanceret billedbehandling af dine fotos, kræver det dog et billedbehandlingsprogram.

Du kender sikkert det irriterende fænomen, hvor øjnene på portrætbilleder bliver røde, så billedet er ødelagt.

Det sker, når du bruger blitz i dårlig belysning, og blitzens kraftige lys reflekteres af nethinden bagerst i øjnene. 

Men det kan faktisk ganske let fjernes. 

Reparer nemt de ødelagte fotos

Tidligere krævede det et decideret billedbehandlingsprogram, hvis man ville redde de ødelagte billeder, og det var ofte både besværligt og dyrt. 

Men nu kan du klare det hele på nettet.

På en smart hjemmeside kan du nemt uploade dit foto og så gratis foretage en reparation af de mest irriterende fejl - blandt andet røde øjne.

Fjern røde øjne fra dine billeder direkte på nettet

På hjemmesiden fotor.com skal du blot uploade dit billede og så vælge Red-eye Remove.

Du finder den praktiske hjemmeside her. Fra forsiden skal du klikke på Get started. Herefter kommer du ind på en side, der til forveksling ligner et rigtigt billedbehandlingsprogram - bare i browseren.

Reparér alt i stort program

Hjemmesiden kan dog kun klare de mest basale operationer, før den kræver betaling. 

Vil du fjerne elementer på dine billeder eller lave andet mere avanceret billedbehandling, skal du bruge et rigtigt billedbehandlingsprogram, som du installerer på pc'en. 

Netop nu finder du i Fordelszonen det omfattende billedbehandlingsprogram CyberLink PhotoDirector, der normalt koster 600 kroner - men som du nu kan hente gratis som abonnent på Komputer for alle.

> Du finder billedbehandlingsprogrammet og en trin-for-trin-guide i Fordelszonen her

Måske er du interesseret i ...