Efterhånden som filer slettes i Windows, lander i Papirkurven.
Det er en særlig mappe, hvor filerne ligger gemt væk, før du tager dig sammen til at slette dem helt.
Problemet er bare, at de færreste af os husker at tage os sammen. I stedet hober filerne i Papirkurven sig ubønhørligt op, indtil en dag, C-drevet er løbet tør for plads.
Længe inden da er din pc blevet langsom på grund af pladsmanglen, for dit styresystem har brug for god plads til at fungere optimalt.
Så der er faktisk god fidus i at rydde op Papirkurven. Hvis du altså husker det.
Program rydder automatisk op i Papirkurven
Auto Recycle Bin er et lille program, som du kan indstille til automatisk at rydde op i Papirkurven med jævne mellemrum. Så behøver du ikke tænke på det selv - og det er en let måde at optimere pc'en på.
Du finder programmet i Fordelszonen. (download kun for abonnenter)
Tøm Papirkurven ved opstart af Windows
Når du har installeret programmet Auto Recycle Bin, åbner dette vindue:

I programmet Auto Recycle Bin kan du definere, hvornår du ønsker at Papirkurven skal tømmes. Hvis du vælger "On the Windows OS startup," tømmer Papirkurven hver gang, du starter Windows.
- Klik først på Settings
- Vælg nu indstillingen On the Window OS Startup
Når dette er gjort tømmes Papirkurven hver gang, du genstarter Windows.
Tøm Papirkurven efter 10 dage
Du kan også tømme kurven efter et givet antal dage.
Det indstiller du i programmets hovedvindue, som vises her.

Du kan også indstille programmet til at tømme Papirkurven fx hver 10 dag - eller når Papirkurven når en vis størrelse.
- Klik på Disk C
- Vælg nu fx 10 dage og 5000 MB. Derved slettes filer, når de har ligget i Papirkurven i 10. Eller hvis mængden af filer over stiger 5000 MB.
Ryd op på hele pc'en automatisk
Papirkurven er ikke det eneste sted, hvor du automatisk kan rydde op på din pc. Enhver mappe kan udsættes for automatisk oprydning.
Det kan du læse om i artiklen "Smart automatisk oprydning på din pc" i det nye nummer af Komputer for alle.