Den nyeste opdatering til Windows, som blev frigivet tidligere i november, er ikke for alle.
Der er nemlig mange pc-brugere, som slet ikke kan installere 19h2, som opdateringen hedder.
Ifølge mediet Techdows har Microsoft således valgt at holde opdateringen tilbage, hvis du har en ældre udgave af sikkerhedsprogrammer fra Avast og AVG installeret på din computer.
Den nye opdatering adskiller sig fra tidligere halvårsopdateringer ved primært at bestå af fejlrettelser samt mindre forbedringer. Af samme årsag burde opdateringen af din pc foregå rimelig diskret og automatisk uden genstarter.
Men altså ikke, hvis du har gamle sikkerhedsprogrammer på computeren. Du kan læse mere om opdateringen her.
Opdater Avast Free Antivirus
Avast Free Antivirus er et af de produkter, som Microsoft har nævnt bør være opdateret.
Det er Komputer for alles anbefalede gratis antivirusprogram. I vores Fordelszone finder du den nyeste version af Avast Free Antivirus, som du bør hente med det samme, hvis du vil have den nye opdatering til Windows. Hent programmet her (kun for abonnenter).
Microsoft nævner, at det er teknisk muligt at hente halvårsopdateringen (via Windows Update), selvom du har et forældet antivirus fra AVG eller Avast. Men firamet fraråder det stærkt.
Læs om andre problemer med 19h2
Du kan løbende følge med i, hvordan det går med den nye halvårsopdatering.
Microsoft har nemlig selv en statusside med alle nyheder og problemer i forbindelse med opdateringen. Besøg siden her (på engelsk).