Windows indbyggede søgefunktion.

Snart kan du søge i alle mapper med Windows' indbyggede søgefunktion.

ENDELIG! Microsoft fikser søgefunktionen i Windows

Til foråret løser Microsoft endelig en af de store svagheder i Windows: Søgefunktionen. Fremover bliver det nemlig muligt at søge i alle computerens mapper.

31. oktober 2018 af Mathias Alsted Lund Flinck

Søgefunktionen i Windows 10 er mildt sagt ikke imponerende. 

Du kan søge efter indstillinger eller filnavne, men din søgning skal være særdeles præcis, hvis du vil finde dét, du er på udkig efter. 

Det har været en svaghed, lige siden Windows 10 blev lanceret i 2015, men nu kan det snart være en saga blot.

Søgefunktion i Windows 10 bliver bedre

I den seneste udgave af den såkaldte Windows Insider preview build - en testversion af kommende Windows-udgaver og -funktioner - har søgefunktionen nemlig fået en gevaldig overhaling med tiltrængte opgraderinger.

I dag kan Windows søge i dine biblioteksmapper som Dokumenter, Billeder og på Skrivebordet. 

Mapper på C-drevet kan søgefunktionen dog ikke dykke ned i, og resultaterne af en søgning vil derfor være ganske sparsomme. 

> Læs meget mere om Windows 10 her

Så meget kan du finde i næste Windows 10  

Med den nye søgefunktion i Windows 10, som formentlig kommer til april 2019, vil du kunne vælge, om Windows kun skal kunne søge i dine biblioteker og på Skrivebordet, eller om du vil have mulighed for at gennemsøge hele filsystemet.

Det kræver, at du lader Windows indeksere alle dine filer, hvilket tager cirka 15 minutter, medmindre du har ualmindeligt mange filer gemt på computeren.

Når først indekseringen i Windows 10 er klaret, kan du søge helt som normalt, og søgeresultaterne dukker ganske hurtigt op. 

Du vil desuden få flere valgmuligheder end blot at åbne en fil, når du har fundet den. Du kan bla. nemmere åbne mappen, hvor filen ligger gemt, eller kopiere filens adresse.

Læ sogså: De største hemmeligheder i Windows 10

Bliv meget klogere på Windows 10

Når den nye, store opdatering af Windows 10 kommer til foråret, vil du kunne læse meget mere om de nye funktioner i magasinet Komputer for alle. 

Vi har desuden også fundet en række programmer, som kan gøre din Windows 10-pc hurtigere og mere effektiv at arbejde på. Som abonnent kan du downloade programmer samt udførlige guider til programmerne i Fordelszonen her på vores hjemmeside. 

> Prøv Komputer for alle med fuld adgang til Fordelszonens over 300 programmer og guider fra kun 29 kroner. Se vores tilbud her.

Måske er du interesseret i ...