Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserSikkerheden er i top i Android-udgaven Oreo. Desværre får kun de færreste glæde af den.
I de seneste år har Google skruet gevaldigt op for sikkerheden i det mobile styresystem Android.
Tiltaget Google Play Protect betyder fx, at apps automatisk sikkerhedstjekkes, før de lander på de virtuelle hylder i Google Play Butik.
Samtidig har Google indført dusør-programmet Instant Apps, der belønner hackere for at finde fejl i apps i Play-butikken.
Og Google har taget mange flere skridt i samme retning.
En ny rapport fra netop Google konkluderer da også, at Android 8, også kendt som Oreo, er førende i branchen på sikkerhedsområdet.
Google undlader dog elegant at nævne, at det faktisk er forsvindende få Android-brugere, der benytter sig af netop Oreo.
I følge Googles egen oversigt over brug af Android-versioner er det således kun 1,1 procent, der bruger Android Oreo, som undersøgelsen er baseret på.
Oreo findes nemlig kun på Googles Pixel-telefoner, samt Samsungs Galaxy 9. Og det er ikke muligt at opgradere til det på andre, ældre telefoner.
De mest populære Android-versioner er Marshmellow (version 6) samt Nougat (version 7 samt 7.1), som begge har en tilslutning på cirka 28 procent.
Læs undersøgelsen af mobilsikkerhed her (på engelsk).
Ja tak, jeg vil gerne modtage Komputer for alles nyhedsbrev med nyttige artikler samt markedsføring om Komputer for alle via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen via afmeld-linket. Læs mere