Elektronikmessen IFA
IFA 2018

Elektronikmessen IFA afholdes hvert år i slutningen af august og begyndelsen af september.

© IFA

Nyt fra IFA: Fantastiske fjernsyn, smarte hjem og intelligente højtalere

Masser af spændende nye produkter blev præsenteret på den store elektronikmesse IFA i Berlin, der sluttede 5. september. Her er de mest interessante nyheder.

4. september 2018 af Morten Skeldal Østergaardd

Den store elektronikmesse IFA bliver ofte brugt som lanceringssted for spændende nye produkter. Årets udgave, der sluttede i Berlin 5. september, var bestemt ingen undtagelse.

Mange af de store elektronikproducenter brugte messen som affyringsplatform for både opdateringer og helt nye produkter. 

Her er tre af de mest interesante nyheder:

LG: Kæmpestort OLED-tv med 8K-opløsning

4K-opløsning i fjernsynet er bare SÅ 2017. Fremover skal vi vænne os til den absurd høje 8K-opløsning. 

På IFA lancerede LG et 88 tommer stort OLED-fjernsyn med 8K-opløsning. Det vil sige, at skærmen har 7680 x 4320 pixels at gøre godt med. 

Det er såmænd 16 gange så mange pixels på skærmen som i et godt "gammeldaws"  Full HD-tv. 

Indtil videre kan du dog ikke købe vidunderet, og hvis det en dag kommer til salg, skal du nok regne med at med at have den helt store tegnebog frem.

Verdens første 8K OLED TV fra LG
Verdens første 8K OLED TV

Verdens første 8K OLED TV bliver formentlig en dyr sag, når det kommer i handlen. 

© LG Electronics

Intelligent højtaler fra Huawei

Huaweis nye højtaler, Huawei AI Cube, har mange talenter. 

Den er blandt andet udstyret med muligheden for at sætte et SIM-kort, så den får internetforbindelse.

Amazons digitale assistent, Alexa, er indbygget, så du kan tale til AI Cube og få højtaleren til fx at styre andre enheder i dit smarthome.

AI Cube har knapper på toppen til at styre lydstyrken, men du kan selvfølgelig også bare tale til højtaleren og bede den om at skrue op eller ned.

Huaweis AI Cube kan styre ved hjælp af stemmegenkendelse.
Huaweis AI Cube

Den smarte højtaler fra Huawei kan styres ved hjælp af stemmegenkendelse.

© Huawei

Lenovo satser på smart home

Lenovo lancerede på IFA en håndfuld smart home-produkter. Det vil sige elektronik, der kan fjernstyres fra din telefon eller ved hjælp af en stemmestyret digital assistent som Amazons Alexa.

Lenovo Smart Plug er en lille dims, som sættes i stikkontakten, og så kan du tænde og slukke for elektriske apparater, som er sat i stikket - direkte fra din mobiltelefon.

Hvis du bare vil fjernstyre lyset, kan du udskifte en gammeldags pære med Lenovo Smart Bulb, som bare skrues i en almindelig fatning. Du kan også ændre farvetemperaturen eller dæmpe belysningen - igen fra en app på din mobiltelefon.

Lenovo lancerede også et Smart Camera, som kan bruges til overvågning af hjemmet. Det har infrarødt nattesyn, og der også indbygget højtaler og mikrofon, så du kan føre en samtale via kameraet med personer i nærheden af det.

Vi kender endnu ikke de danske priser på de nye smarte produkter fra Lenovo, men Lenovo Smart Camera skulle i USA komme til at koste ca. 100$ (ca. 650 kroner) og Smart Bulb og Smart Plug omkring 30$ (knap 200 danske kroner).

Lenovo Smart Camera, Smart Bulb og Smart Plug.
Lenovo Smart Camera, Smart Bulb og Smart Plug.

Lenovo lancerede smart home-produkterne Lenovo Smart Camera, Smart Bulb og Smart Plug. på årets IFA-messe i Berlin.

© Lenovo

Beskyt hjemmet med et overvågningskamera

Vil du gerne holde øje med hjemmet, mens du er ude? Så kan du lige nu få et smart ip overvågningskamera med Komputer for alle. 

Kameraet har indbygget bevægelsessensor, som registrerer hvis noget bevæger sig foran linsen. Du kan endda indstille kameraet til at sende dig billeder, når det registrerer bevægelse.

Det er let at kontrollere overvågningskameraet, da du styrer alle funktioner fra en tilhørende app på din smartphone.

Sammen med kameraet får du tre numre af Komputer for alle samt fuld adgang til Fordelszonen med mere end 300 sikre og gennemtestede programmer til din pc. 

I videoen herunder kan du se, hvor let det er at montere og bruge kameraet.

Du får hele pakken for kun 159,50 kroner + porto og eksp. Se tilbuddet her. 

Måske er du interesseret i ...