AOC har lanceret en prisstærk 23”-skærm, som overrasker særdeles positivt, når det handler om billedkvalitet. Skærmen er forsynet med et såkaldt IPS-panel, en professionel skærmteknologi, som normalt benyttes i langt dyrere skærme, og som giver præcise farver og knivskarpe detaljer. Som prikken over i’et gør lyset og kontrasten det samlede billede meget behageligt at kigge på – I2369VM er bestemt en skærm, man kan holde ud at arbejde med i mange timer ad gangen.