Få endnu mere VM-stemning hjem i stuen

Har du et Phillips tv med Ambilight, kan du gøre VM lidt sjovere. Du kan nemlig tilpasse dit tv til den aktuelle kamp - og ovenikøbet agere dommer hjemme fra stuen.

27. juni 2018

Du bliver hurtigt træt i armene af at svinge Dannebrog når Danmark spiller fodbold-landskampe – og de andre i stuen bliver irriteret over at flaget hele tiden går hen foran skærmen.

Men er du én af de rigtig mange tusinde danskere, som har et Philips TV med baggrunds-belysningen Ambilight, så får du en meget nemmere og særdeles elegant måde at støtte det danske hold på fra sofaen.

Du skal blot installere den den gratis app "Wave Your Flag, som findes til både iOS og Android. 

Hent app'en til iOS med dette link.

Hent app'en til Android med dette link.

Roliganstemning i stuen

Appen gør det nemlig muligt at projicere alle slutrundens 32 flag op på væggen bag TV’et. 

Og skulle du have eksempelvis kroatiske gæster, kan du sende begge landes flag op på bagvæggen.

Vil du fejre en dansk scoring, så kan du ovenikøbet aktivere et farvestrålende fyrværkeri eller en stadionbølge. 

Vær dommer hjemme i sofaen

Er du ikke enig i dommerens afgørelser, kan du også selv tildele straffespark og uddele gule og røde kort, som omsættes til farver på væggen.

Det hele styres fra en smartphone eller tablet, hvor du vælger flaget og så blot skal trykke på knappen Kick Off for at sætte spillet i gang i stuen. 

Aktiverer du mikrofonen i smartphone eller tablet, så kan stuens jubelbrøl intensivere Ambilight-lysshowet, så stemningen yderligere sættes i vejret.

En ekstra bonus er, at når den interaktive knap er aktiveret, så vil skærmen på din smartphone eller tablet efterligne Ambilight-effekten.

Det skal tilføjes, at alle Philips TV fra årgang 2018 har en indbygget flagmenu under Ambilight-indstillingerne.

Komputer for alle anbefaler:

Nu kan du nyde bedre lyd ved din pc, mobil eller dit tc – uden at forstyrre resten af familien. 

Lige nu får du høretelefoner med 2 numre af Komputer for alle samt e-bogen “Alt om streaming” for kun 59,50 kroner + porto. Du sparer 407 kroner. 

Se tilbuddet her.

Måske er du interesseret i ...