Fordelszone på mobil

Gratis app: Få Fordelszonen på din mobil

Du kan nu hente vores gratis Fordelszone-app til din Android-telefon og få let adgang til alle de smarte apps, vi skriver om i bladet.

18. november 2015

Komputer for alles Fordelszone er et gratis tilbud til alle vores abonnenter. Her finder du programmer, skrifttyper, billeder og meget andet til Windows – og gode apps til din Android-telefon. Nu er vi klar med en splinterny app til din Android-telefon, så du kan bruge Fordelszonen direkte på mobilen – og nemt installere alle de apps, som vi omtaler i bladet. Vi håber, du kan lide appen.

Find Fordelszonen i Google Play

Du kan søge efter Fordelszonen på Google Play – enten på pc’en, eller direkte fra Google Play på din telefon.

Du kan også finde Fordelszonen ved at bruge dette link.

Sådan bruger du appen

1: Når du starter Fordelszonen, vises automatisk alle apps til Android. Du skal blot rulle ned på siden med din finger. Du kan ikke installere Windows-programmer på telefonen.

2: Tryk på Hent ud for den app, du vil hente. Det åbner appen i Google Play på din telefon.

3. Tryk på Installer ud for appen i Google Play.

Måske er du interesseret i ...