DR logo i DR Byen

DR opruster for at kunne udfordre de andre spillere på streaming-markedet.

© DR

Nyt tiltag: Sådan vil DR udfordre Netflix, Viaplay og HBO

Fjern restriktionerne på vores streaming, så vi kan udfordre streaming-giganterne, med vores Public Service-indhold, lyder DRs bøn til politikerne.

14. juni 2017 af Emil Maischnack JEnsen

Mere Public Service-indhold fra såvel Danmark som udlandet og ingen restriktioner på, hvor længe det må ligge tilgængeligt på DRs digitale platforme. Det er blandt hovedønskerne i den redegørelse for Danmarks Radios digitale ambitioner, som Public Service-giganten har afleveret til folketingets politikere i dag.

Står det til DR, skal udenlandsk indhold ikke længere ligges offline efter otte dage, men være tilgængeligt så længe seerne er interesserede i at se det.

»For at fremstå som en moderne streamingtjeneste, som folk har lyst til at bruge, er det helt nødvendigt. Befolkningens forventning i dag er, at programmer generelt er tilgængelige, når man har lyst til at se dem,« siger DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn til Berlingske.

DR vil ikke konkurrere med Netflix på film

Selvom DR vil fremstå som en moderne streamingtjeneste, skal tjenester som Netflix og HBO Nordic ikke frygte, at DR vil gå efter at lægge de samme film og serier som dem ud på nettet til fri afbenyttelse. Hovedfokus skal være på indhold produceret af eller til Public Service-stationer herhjemme eller i udlandet.

»At have brede populære film liggende i ubegrænset tid på vores site, er ikke en del af vores strategi,« fastslår Maria Rørbye Rønn.

Måske er du interesseret i ...