grand tour

Ny serie er en af de mest piratkopierede nogensinde

Kun voldsomt populære Game of Thrones overgår den.

13. december 2016 af Mikkel Jacobsen

Amazons nye uofficielle efterfølger til det populære bilprogram Top Gear har den tvivlsomme ære af at være blandt de mest ulovligt downloadede serier nogensinde.

Første afsnit af The Grand Tour, som programmet hedder, er blevet downloadet ulovligt intet mindre end 7,9 millioner gange. Andet og tredje afsnit er blevet downloadet henholdsvist 6,4 millioner og 4,6 millioner gange.

Det er enorme tal, men der er dog stadig et stykke vej til sæsonafslutningen på Game of Thrones sæson 5, som er blevet downloadet ulovligt mindst 14,5 millioner gange.

Tilgængelig i få lande En oplagt årsag til de utroligt mange ulovlige downloads af The Grand Tour er, at den kun kan ses på Amazons egen streamingtjeneste, Prime, som indtil videre kun er tilgængeligt i ganske få lande.

Amazon har lovet, at det bliver muligt at abonnere på Prime i yderligere 200 lande i løbet af denne måned. Det kan forhåbentlig være med til at lægge en dæmper på pirateriet.

Måske er du interesseret i ...