Netflix på mobiltelefon

Tag endnu flere serier med i lommen.

© Shutterstock

Nu kan du downloade endnu mere fra Netflix

Hvis du mangler plads til dine tv-serier på mobilen, er der en løsning klar.

26. januar 2017 af Mikkel Jacobsen

Det er rart, at kunne downloade film og serier fra Netflix, men filerne fylder også hurtigt telefonen op. For Android-ejere behøver pladsmangel heldigvis ikke længere at være et problem. 

Hvis din telefon eller tablet understøtter SD-hukommelseskort, kan du fremover vælge at gemme film og serier direkte på det i stedet for i telefonens egen hukommelse. 

Det har den seneste opdatering af Netflix-appen sørget for.

Netflix-opdateringen ligger klar

Dermed er det fremover kun størrelsen på dit hukommelseskort, der sætter grænsen for, hvor mange film og serier du tager med dig.

Opdateringen af Netflix ligger klar i Google Play Store.

Måske er du interesseret i ...