EU

Du kan snart se dansk tv på ferien

EU vil gøre video-streaming tilgængeligt på tværs af landegrænser fra 2017. Det betyder at du kan snart se danske tv-udsendelser via internettet, selv hvis du er i udlandet.

Europa-Kommissionen har netop præsenteret en plan, kaldet Digital Single Market, der blandt andet vil gøre det muligt at se dansk tv eller Netflix via nettet, lige meget hvilket Europæisk land, du befinder dig i. På samme måde vil vi i Danmark kunne se tv fra alle andre EU-lande.

For dig som bruger betyder det, at du kun skal betale for dine film og tv-udsendelser én gang, og kan følge med i de danske nyhedsudsendelser, selv hvis du opholder dig i udlandet. Så det er slut med frustrerende fejlmeddelelser på ferien.

Initiativet er ikke kun en fordel for folk, der vil se tv fra de hjemlige himmelstrøg, når de er udenlands, men også for medievirksomheder, der vil ind på det europæiske marked. Med de nye regler, vil de sandsynligvis kun skulle godkendes ét sted, i stedet for i hvert enkelt land.

Digital Single Market er meget omfattende og omhandler også handel med fysiske varer over nettet, levering af pakker og hastigheden på bredbåndsnetværket.

Måske er du interesseret i ...