The Wall Samsungs nye MicroLED smart tv

Administrerende direktør for Samsung Nordamerika Tim Baxter præsenterer det nye super-TV "The Wall" på CES i Las Vegas.  

© Samsung

The Wall: Samsung-tv med ny MicroLED skærm-teknologi

På elektronikmessen CES i Las Vegas viser den koreanske elektronikgigant lidt af, hvad deres over 65.000 udviklere og ingeniører har fået tiden til at gå med siden sidst.

10. januar 2018 af Leif Jonasson

Det har helt sikkert taget sin tid at udvikle Samsungs nye, banebrydende Smart TV, som netop er blevet præsenteret på elektronikmessen CES under stor bevågenhed fra pressen. 

Til gengæld har navnet formentlig nærmest lavet sig selv: The Wall, væggen.

Der er nemlig tale om en sand kleppert af et stuealter. Med en skærmdiagonal på 146 tommer er apparatet et pænt stykke over tre meter bredt og næsten to meter højt. Og det mest opsigtsvækkende ved The Wall er endda ikke størrelsen.

En hidtil uset billedkvalitet

Med det nye kæmpefjernsyn lancerer Samsung også en helt ny skærmteknologi, kaldet MicroLED, som skal tage kampen op mod LGs OLED-format, der i dag går for at levere den bedst opnåelige billedkvalitet for fladskærme.

Samsungs MicroLEDer er små, meget små, lysdioder, der er er selvlysende i alle tænkelige farver og dermed kræver skærmen ingen baggrundsbelysning og intet farvefilter for at levere et superbillede. 

Teknikken betyder for eksempel, at der kan opnås et hidtil uset kontrastforhold i billedet.

Læs alt om smart tv her.

MicroLED laves i moduler

Teknologien bag MicroLED betyder også, at TV-skærme nu kan bygges i moduler, der kan sættes sammen til lige netop den skærmstørrelse, forbrugerne efterspørger. Så MicroLED-tv vil også dukke op i mindre størrelser - og i endnu større udgaver til for eksempel biografer.

Leveringstidspunktet for The Wall kender vi ikke endnu, ej heller prisen på det danske marked. 

Det synes dog at ligge fast, at hvis du skulle få råd til dette Smart TV, så har du også råd til at bo et sted, hvor der er plads til det.  

Læs alle nyheder fra Samsung her.

Vi følger op på årets CES-messe og alle de nye produkter og teknologier i magasinet Komputer for alle. 

Lige nu kan du prøve et nummer af Komputer for alle med fuld adgang til Fordelszonen og mere end 300 sikre og gennemtestede programmer til din computer for kun 29 kroner. 

Måske er du interesseret i ...