HTC Vive

VR: HTC Vive

Virtual Reality: Den kinesiske mobilgigant HTC lancerer om få uger VR-brillerne HTC Vive, der især er beregnet til spil fra portalen Steam.

4. maj 2016

Nu er VR-brillerne HTC Vive endelig på vej i butikkerne

HTC's VR-briller minder meget om Oculus Rift, men med HTC Vive får du glimrende ekstraudstyr med i pakken. Udover brillerne følger 2 controllere til hænderne, 2 IR-blastere, som måler dine bevægelser, og 3 gode spiltitler.

HTC Vive samarbejder med spilportalen Steam, hvor man kan købe masser af spil, og VR-brillerne er da også især til folk, der er glade for computer-spil, fordi du har mulighed for at navigere i spillene bedre end med konkurrerende briller.

HTC Vive skal tilsluttes din pc for at få adgang til videoer og spil. Det er også pc'en, som lægger regnekraft til de virtuelle oplevelser. Derfor kræver brillerne en nyere pc.

Din pc skal rumme: Grafikkort: NVIDIA GTX 970/AMD R9 290 eller bedre Processor: Intel i5-4590 eller bedre Hukommelse: 8GB ram eller mere Videoudgang: HDMI 1.3 Tilslutninger: 2x USB 3.0 porte Styresystem: Windows 7 eller nyere

HTC Vive rummer to skærme - en til hvert øje - der kan vise video med en opløsning på 1080x1200 pixels med 90 billeder i sekundet.

I fronten af brillerne sidder en lille kameralinse, og med den kan man blande den rigtige virkelighed udenfor brillerne med den virtuelle. Det betyder også, at du kan hente en kop kaffe uden at tage brillerne af først.

HTC Vive ved hvor du er De 2 medfølgende infrarøde målere skal placeres i hvert hjørne i det rum, du opholder dig i, og det betyder at HTC Vive meget præcist ved hvor du er placeret i lokalet.

HTC Vive koster cirka 7.400 kroner, og vi tester dem her på redaktionen, så snart de kommer på markedet. Du kan læse mere om brillerne her

> Du kan læse alt om virtual reality her

Måske er du interesseret i ...