IFA 2009 Sony

IFA: 3D hos alle de store

På den årlige elektronikmesse i Berlin, IFA, bliver der satset stort på 3D i almindelige hjemmefjernsyn. Næsten alle store producenter viser deres bud på teknologien.

6. september 2009

Hvor sidste års IFA var et kapløb om flest Hertz på de funklende HD-fjernsyn, så har enhver producent med respekt for sig selv på IFA 2009 et HD-tv med 3D-teknologi udstillet. Det gælder blandt andre de store producenter Philips, Panasonic, Sony, Samsung og JVC, og fælles for dem alle er at de tre dimensioner kun virker sammen med et par særlige briller. Der er ikke tale om briller med to farver glas, men derimod briller med særlige lameller, som nærmest ligner solbriller. Ingen af producenterne vil give et bud på en lanceringsdato, da der stadig ikke findes nogen standard på området og man endnu mangler de vigtige aftaler med filmindustrien.

Philips' 3D-tv var en prototype, der gav denne skribent ondt i øjnene, mens Sonys og Samsungs bud på teknologien virkede mest flydende og naturlig. Det kan naturligvis nå at ændre sig, inden produkterne kommer på butikshylderne.

Måske er du interesseret i ...