Afspilleren har en størrelse og skærm som en lille mobiltelefon, og metalkabinettet fås i flere forskellige farver. Ud over musik spiller enheden som nævnt også film, og der er indbygget FM-radio.
Der er ikke nogen egentlig installation af afspilleren, der forbinder sig til USB-porten med et medfølgende specialkabel. Windows genkender den som medieafspiller og foretager selv en hurtig opsætning. Blandt andet bliver der installeret genveje i Stifinder, så musik- og videofiler kan kopieres direkte til afspilleren med et højreklik.
Farveskærmen har en stribe ikoner, der fungerer som genveje til de væsentlige funktioner. Skærmen er ikke berøringsfølsom, men betjenes via de mekaniske knapper forneden, hvilket fungerer udmærket. Menuerne er designet med stor omtanke, og man kommer så godt som aldrig i tvivl om, hvordan de skal bruges.
Før filer kopieres til afspilleren, sikrer Windows, at de er i et af de understøttede formater, og tilbyder at konvertere, hvis det ikke er tilfældet. Det går nemt for musikfiler, men ved videofiler kan der nemt gå både halve og hele timer, før filen er klar på afspilleren. Resultatet er dog så godt, som den lille skærm tillader, med levende farver og lyd i god kvalitet.
De medfølgende ørepropper er i en usædvanlig konstruktion, der holder dem præcist og komfortabelt på plads i ørerne. Lyden er neutral, en tand til det varme og med betoning af lyse detaljer, der træder frem i lydbilledet. Det er behageligt at lytte til og giver lyst til at høre mere. Alt i alt en meget vellykket lille afspiller.
Kapacitet: 4 GB
Skærmstørrelse: 2 tommer
Skærmopløsning:
240 x 320 pixels
Lydformater: AAC, FLAC, MP3, WMA, WAV
Videoformater: MP4, AVC, WMV
Batteritid (angivet): 50 timer
Mål: 9,7 x 4,5 x 1,0 cm
Vægt: 58 gram
Teasere Bestil et abonnement og få en digital vejrstation med indbygget vejrudsigt.
Bestil et abonnement på Komputer for alle og få adgang til eksklusivt indhold og særlige tjenester på nettet.
Så let og elegant kan man ringe med Skype. Philips VOIP 321 giver dig trådløs IP-telefoni i hele huset.
En solid Walkman-mobil med et godt kamera og et display, der overrasker. Men samtale-forbindelsen kunne være stærkere.
Mobilproducenter som LG og HTC lægger et ekstra lag med nye funktioner og kosmetiske ændringer oven på Googles styresystem Android.
Det er svært at skille sig ud i vrimlen af iPhone-ejere, når der kun er en sort og en hvid udgave at vælge i mellem. UnYOUsual giver dig mulighed for at designe dit eget cover til iPhone.
Det genoplivede Walkman-mærke dækker i dag over moderne, flash-baserede afspillere, der ud over musikken også kan vise film på den lille skærm.
Med en gratis brugerprofil får du vores nyhedsbrev samt adgang til udvalgt indhold.