Det unikke ved Elgato EyeTV Netstream DTT er, at den kan give dig digitalt tv på alle husets computere via dit trådløse netværk. Det er tilmed meget let.
Du skal blot tilslutte en lille boks til dit antennestik, og boksen til din trådløse router med et kabel. Herefter installerer du det medfølgende program på de computere i huset, hvor du vil modtage tv, og du er kørende! I praksis tog det os under fem minutter at installere alt og få det til at fungere. Det, der tog længst tid, var faktisk, da computeren skulle lede efter alle de digitale tvstationer, der er i æteren.
Nem software
Elgato er også leveringsdygtige i USB-baserede tunere, og vi har tidligere anmeldt deres EyeTV DTT Deluxe. Netstream-udgaven benytter samme software, og det er utroligt enkelt at bruge. Det kræver Windows 7 (eller en Mac) og understøtter Windows 7 Media Center. Tuneren scanner automatisk alle kanaler, og herefter er det blot at vælge den kanal, du vil se. Du kan optage, se en kanal, mens du optager en anden, og så videre. Og dette kan du gøre på alle computere, der er tilsluttet netværket – på samme tid.
Eneste stopklods er båndbredden på dit netværk. Skal du se for eksempel DR HD, kræver det et hurtigt net – vi kunne dog godt se det med en 802.11g-løsning, selv om Elgato anbefaler et 802.11n trådløst net eller et 100 Mbit kablet netværk.
I praksis fungerer løsningen perfekt, og det giver en utrolig frihed at kunne se tv overalt på alle computere. Kvaliteten er høj, og billedet står skarpt og rent. Men som med deres USB-løsning kan du kun se gratis kanaler, da du ikke har mulighed for at bruge et krypteringskort fra Boxer TV eller andre udbydere. Produktet og programpakken er gennemførte, og derfor er det også i orden med en pris, der ligger højere end for andre tunere, men 1.900 kroner er efter vores opfattelse i overkanten.
• Maks. opløsning: Full HD
• Medfølger: Netstream-tuner,
ekstern antenne,
strømforsyning, netværkskabel
• Systemkrav: Windows 7,
2 GHz Intel/AMD-processor,
1 GB ram. 802.11n eller
100Base-T Ethernet anbefales
Tilbud Få trådløs lydoverførsel i huset fra din pc, mobiltelefon eller mp3-afspiller sammen med et abonnement på Komputer for alle.
Deltag i vores konkurrencer og vind lækkert udstyr til din computer eller dig selv.
Denne simple konverter laver hurtigt den gamle bunke videobånd om til dvder og endda til en rimelig pris.
En nem og brugervenlig måde, hvorpå man kan forbinde flere HDMI-enheder til den samme fladskærm, men prisen er i overkanten.
Digitalt tv på din computer – det er der ikke så meget nyt i. Det kan lade sig gøre via PCI-indstikskort til din computer eller via en USB-modtager med en antenne tilsluttet.
Western Digitals mediestreamer fylder ikke alverden, og den larmer slet ikke. Så snart den er sluttet til fladskærmen med et HDMI-kabel, er der adgang til videofiler, billeder og musik fra netværket.
Det digitale tv-signal har åbnet for at kunne få god billedkvalitet på computeren. Og på dette punkt er Elgato EyeTV DTT Deluxe blandt de bedste, vi har prøvet.
Driller pc'en - eller vil du bare blive klogere på computeren? Benyt vores mange guider, og få: