Lumia650

Slut med Microsoft-mobiler

Microsoft fyrer mere end tusinde medarbejdere i Finland - fremtiden for Windows-telefoner er usikker.

26. maj 2016

Salgstallene for Microsofts Lumia-telefoner har i længere tid været særdeles skuffende og nu tager softwaregiganten konsekvensen: cirka 1.850 medarbejdere fyres på verdensplan – 1.350 bare i Finland.

Tidligere Nokia-ansatte fyres Fyringerne i Finland rammer Microsofts mobilafdeling, der tidligere tilhørte Nokia. I april 2014 købte Microsoft hele Nokias mobilafdeling samt rettighederne til navnet ”Lumia”.

Microsoft siger selv, at de vil ”strømline” deres strategi for mobiler, og holder dermed døren på klem for, at der kan komme en ny Windows-telefon fra elektronikgiganten i fremtiden. Desuden vil andre mærker stadig lave smartphones med Windows som styresystem.

Microsoft laver nye Nokia-telefoner med Android Udmeldingen om de mange fyringer kommer blot en uge efter, at Microsoft har givet Nokia lov til at lave smartphones under navnet ”Nokia” igen – det måtte de ellers først fra fjerde kvartal i år. Nokias nye telefoner forventes dog at bruge styresystemet Android.

Måske er du interesseret i ...