Hurtigt internet på telefonen
© Shutterstock

Indlæs hjemmesider dobbelt så hurtig med nyt program

Et stykke software er under udvikling, der kan få din mobil til at loade hjemmesider op til dobbelt så hurtigt.

29. august 2017 af Peter Skovbjerg Jensen

Forskere hos University of Michigan har angiveligt fundet svaret på, hvordan man gør internettet på mobilen hurtigere med deres nye program ”Vroom. ”

Google og andre internetgiganter har længe forsøgt at sænke den tid, det tager for en mobil-browser at loade en hjemmeside. Nu ser det ud til, at svaret er fundet.

Vroom skal efter sigende få din mobil til at loade hjemmesider op til dobbelt så hurtigt. Og i modsætning til tidligere forsøg, så kan denne software hæve hastigheden uden at gå ned på kvalitet eller kompleksitet af hjemmesiden.

Sådan gør Vroom din mobiltelefon hurtigere

Når din telefon åbner en hjemmeside, skal den håndtere mange ting på kort tid. Hjemmesider har oftest billeder, reklamer, links og meget andet på siden. Alle disse elementer skal din browser indlæse, før den kan vise dig hele siden.

Vroom effektiviserer browseren. Programmet håndterer links på en ny måde, der gør, at den kan indlæse flere elementer samtidig og indlæse siden op til dobbelt så hurtigt.

Vroom er dog ikke klar til at blive implementeret i din mobile browser endnu. Forskningen bag programmet er delvist finansieret af Googles researchafdeling, så sandsynligheden er stor for at softwaren snart finder vej til din mobil, hvis du har en Android-telefon.

Måske er du interesseret i ...