Mobiltelefon.jpg

Verdens dyreste mobil

En russisk forretningsmand har givet 7,5 millioner kroner for en mobiltelefon. Det beløb sikrer luksustelefonen en plads i Guiness Rekordbog.

Hvis du har en million Euro - omtrent 7,5 millioner kroner - som du ikke lige ved, hvad du skal bruge til, kan du købe en guldmobiltelefon med diamanter fra det schweiziske firma Goldvish. Men du skal skynde dig, for der er en kun en tilbage af slagsen. Goldvish har kun (hånd)lavet i alt tre udgaver af mobiltelefonen, som kaldes the Piece Unique, og i sidste uge blev nummer to købt af en russisk forretningsmand.

Forretningsmanden fik i weekenden overrakt sin nye guldtelefon på det årlige Millionaires Fair i Cannes i Frankrig, hvor Guiness Rekordbog mødte op og bekendtgjorde mobiltelefonen den dyreste i verden Udover at være lavet i 18 karat guld og stadset op med 1800 diamanter, har mobiltelefonen også en mp3-spiller og et to megapixel-kamera.

Til sammenligning kan du for en million Euro købe rundt regnet 2500 af Sony Ericssons populære K800i mobiltelefoner. Men sådan én er der jo så mange, der har.

Måske er du interesseret i ...