LGHom-Bot

Støvsugeren sikrer dit hjem

LGs nye robotstøvsuger kan sende dig et billede, hvis den registrerer, at der er ubudne gæster i dit hjem.

Selvkørende robotstøvsugere, der automatisk rengør dine gulve, imens du laver noget andet, er efterhånden et ganske udbredt fænomen, men LGs Hom-Bot Turbo+ giver de fleste andre robotstøvsugere baghjul.

Hom-Bot Turbo+ er udstyret med tre kameraer, der først og fremmest hjælper støvsugeren med at finde rundt i dit hjem, så den ikke kører ind i ting og kan se, hvor langt den er nået – men kameraerne bruges også til et par andre, smarte funktioner.

Du kan nemlig bruge en funktion, LG kalder for Home-Guard, hvor støvsugeren sender dig et billede, hvis den registrerer, at der er ubudne gæster, når du ikke er hjemme.

En anden mulighed er, at du kan bruge funktionen Home-View, hvor du, direkte på din smartphone, kan se, hvor støvsugeren er i gang med at støvsuge og eventuelt styre den et andet sted hen, hvis du ønsker det.

LG lancerer Hom-Bot Turbo+ ved den store CES-udstilling, der løber af stablen i Las Vegas i januar.

Måske er du interesseret i ...