nyheder/penge_2.jpg

Send penge via mobilen

Et nyt samarbejde mellem mobiltelefonoperatører og The Western Union Company skal fra 2008 gøre det muligt at overføre penge via mobilen.

Det er mobiltelefonens store udbredelse, der har banet vejen for det nye system, som efter planen åbner i begyndelsen af andet kvartal 2008.

Organisationen GSMA, der er en sammenslutning af mere end 700 mobiloperatører verden over, og The Western Union Company står bag systemet, der kobler mobiloperatørerne til Western Unions globale netværk til pengeoverførsler.

Med systemet kan mobilbrugere overføre penge til hinanden ved hjælp af såkaldte mobile tegnebøger. Ordningen giver også mulighed for overførsel af kontanter til og fra mobiltelefoner via et af Western Unions over 312.000 kontorer rund omkring i verden.

I første omgang er 35 operatører med mere end 800 mio. kunder i mere end 100 lande med i det nye system.

Måske er du interesseret i ...