Scannerapps til telefonen

Det er nemt at scanne dine gamle billeder og dokumenter med telefonen.

© Shutterstock

Sådan bruger du din telefon som scanner

Det er nemt at gemme gamle billeder og dokumenter ved hjælp af mobiltelefonen.

22. februar 2017 af Mikkel Jacobsen

Billeder og dokumenter falmer med tiden, og derfor kan det være en rigtig god idé at få lavet digitale kopier af dem. Det er heldigvis både nemt og gratis at gøre selv med kameraet på en smartphone.

I Komputer for Alle 2017/4, der udkommer den 23. februar, bringer vi en artikel om det glimrende CamScanner, og selvom vi er rigtig glade for lige netop dén app, så får du lige en anbefaling af tre mere.

Google Photoscan
Photoscan er et af de nyeste skud på stammen blandt scannerapps, og den er fantastisk nem at bruge. Først tager du et overordnet billede af dit motiv, og så beder appen dig om at markere alle fire hjørner af motivet. På den måde sammensættes det endelige resultat af flere forskellige billeder af det samme motiv. Photoscan fjerner samtidig genskær, så godt det nu kan. iOS, Android.

Google Photoscan.

Scannable
Scannable minder meget om CamScanner i form og funktion. Scannable er især interessant for alle de, der bruger Evernote til daglig. Scannable kan nemlig indstilles til at overføre alle nye scanninger direkte til Evernote, hvor de så kan kigges igennem og deles med andre. iOS.

Scannable.

Genius Scan
Genius Scan har ikke verdens bedste design, men det forhindrer det heldigvis ikke i at gemme på nogle gode funktioner. Når et motiv er scannet, er der mulighed for at ændre på farver og formater, så scanningen fx tilpasser sin form til et visitkort eller en kvittering. iOS, Android.

Genius Scan.

Hvis du tegner abonnement på Komputer for alle nu, får du adgang til de seneste 5 magasiner via Wype.

Måske er du interesseret i ...