Apple iPhone

Retssag mod Apple om iPhone

Apple kan se frem til en retssag om brud på patentrettighederne til skærmen i virksomhedens nye iPhone.

6. august 2007

Retssagen er anlagt af amerikanske SP Technologies, der hævder, at firmaet siden 2004 har ejet et patent, der dækker den trykfølsomme skærm i Apples nye iPhone.

SP Technologies vil dels have Apple dømt til at betale royalties til firmaet fra salget af den nye iPhone, dels have forbudt Apple at bruge teknologien bag skærmen, så længe der ikke foreligger en tilladelse fra SP Technologies.

Apple har valgt ikke at kommentere sagsanlægget, så længe sagen behandles i retten.

Måske er du interesseret i ...