test/htcp4350.jpg

Nye smarte telefoner fra HTC

HTC - som indtil for nylig hed Qtek - lancerer i november fire nye smartphones.

Smartphones - enheder, der kombinerer en mobiltelefon med en lommecomputer - er voldsomt populære i øjeblikket, og på verdensplan er salget af dem steget med 75 procent alene indenfor det sidste år. Nu kommer de seneste skud på smartphone-stammen fra HTC, firmaet som tidligere solgte mobiltelefoner under navnet Qtek.

På forbrugermarkedet er det specielt modellerne P3600 og S310, der er interessante. Multimedie-modellerne har Windows Mobile 5.0 indbygget, så du kan holde styr på mails, kalender og dokumenter, mens du er på farten. P3600 understøtter desuden 3G og har et 2-megapixel kamera, mens begge modeller afspiller MP3-musikfiler. Du skal tage et godt greb i lommen, hvis du vil eje P3600. Den koster 5000 kroner, mens S310 kan erhverves til den mere moderate pris 2700 kroner.

Alle 4 nye modeller er på markedet til november. Firmaet HTC fik i øvrigt en 3. plads, da det magtfulde magasin Business Week i juli måned annoncerede de 100 mest interessante IT-firmaer i verden.

Måske er du interesseret i ...